Njords vedtægter

 

§ 1. Klubben: 1

§ 2. Klubbens formål er: 1

§ 3. Medlemmer 1

§ 4. Kontingent 2

§ 5. Udmeldelse. 2

§ 6. Ordinær Årsdag. 2

§ 7. Ekstraordinær Årsdag. 3

§ 8. Klubbens ledelse. 3

§ 9. Regnskab. 3

§ 10 Tegningsret 4

§ 11. Daglige virke. 4

§ 12. Opløsning. 4

§ 13 Ikrafttrædelse. 4

§ 1. Klubben:

  • 1.1. Klubben er stiftet 14. januar 1997
  • 1.2. Klubbens navn er "Njord Havkajak"
  • 1.3. Klubben har hjemsted i Århus kommune.

§ 2. Klubbens formål er:

  • 2.1. At skabe et miljø for folk der har interesse for havkajak, og at blive et samlingssted for havkajakroning.
  • 2.2. At øge interessen for havkajak.
  • 2.3. At give medlemmerne mulighed for både at nyde havet en kort stund samt at drage af sted på længere ture.
  • 2.4. At fremme kystfriluftslivet i området.

§ 3. Medlemmer

  • 3.1. Indmeldelse i Njord sker på indmeldelsesdagen, der fastsættes af bestyrelsen.
  • 3.2. Indmeldelse kan ske ved fuldmagt. Fuldmagtholderen kan kun melde en person ind i klubben.
  • 3.3. På indmeldelsesdagen indmeldes så mange nye medlemmer som bestyrelsen på forhånd har vedtaget der er plads til i den kommende sæson.
  • 3.4. Hvis der, på indmeldelsesdagen, er flere fremmødte end der er plads til i klubben, oprettes der en venteliste.
  • 3.5. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af Njord hvis
  • a. Vedtægter, retningslinier eller sikkerhedsbestemmelser overtrædes
  • b. Hvis medlemmet på en anden måde udviser en adfærd der er uforenelig med klubbens holdninger eller hvis medlemmet bringer klubben i miskredit.
  • c. Hvis medlemmet padler uden brug af sund fornuft.
  • 3.6. Eksklusionen har øjeblikkelig virkning, men kan ankes af medlemmet til førstkommende årsdag. Nøgle til klubben tilbageleveres umiddelbart, hvorefter depositum tilbagebetales Ved eksklusion tilbagebetales kontingent ikke.

§ 4. Kontingent

  • 4.1. Medlemmer betaler kontingent hver sæson.
  • 4.2. Kontingentet forfalder 1. februar.
  • 4.3. Størrelsen af kontingentet fastsættes på årsdagen.
  • 4.4. Ud over kontingent er der mulighed for at klubben kan opkræve deltagerbetaling til introkurser, svømmehalsseancer, instruktørløn og lignende.
  • 4.5. Ved indmeldelse i Njord betales yderligere et depositum (som er fastsat af bestyrelsen) for nøgle til klubben. Nøglen udleveres imidlertid først ved bestået nøgleprøve.

§ 5. Udmeldelse

  • 5.1. Udmeldelse kan ske skriftligt til bestyrelsen inden kontingentforfald
  • 5.2. Manglende rettidig kontingent indbetaling regnes som udmeldelse af Njord
  • 5.3. Ved udmeldelse af Njord skal man aflevere sin nøgle til bestyrelsen, hvorefter man får sit depositum tilbage.
  • 5.4. Ved udmeldelse af Njord refunderes kontingent for resten af sæsonen ikke.

§ 6. Ordinær Årsdag

  • 6.1. Årsdagen er generalforsamlingen i Njord, klubbens højeste myndighed.
  • 6.2. Årsdagen finder sted inden sæsonstart og senest en måned før sendes der indkaldelse med dagsorden ud til medlemmerne.
  • 6.3. På dagsordnen indgår som minimum:
    • 1 Valg af dirigent
    • 2 Valg af referent
    • 3 Bestyrelsens beretning
    • 4 Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
    • 5 Beretning fra instruktørerne
    • 6 Beretning fra udvalg
    • 7 Indkomne forslag
    • 8 Budget for kommende år
    • 9 Fastlæggelse af næste års kontingent
    • 10 Mulighed for at oprette nye udvalg
    • 11 Mulighed for at melde sig til udvalg
    • 12 Valg af bestyrelse
    • 13 Valg af revisor(ere)
    • 14 Evt.
  • 6.4. Forslag medlemmer ønsker behandlet på årsdagen, afleveres skriftligt til klubbens bestyrelse senest 2 uger før årsdagen.
  • 6.5. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes sammen med indkaldelse til årsdagen som "indkomne forslag".
  • 6.6. Årsdagen er beslutningsdygtig ved flertalsafgørelse uanset fremmøde, dog skal der ved vedtægtsændringer være flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.
  • 6.7. Fremmødte medlemmer har stemmeret.
  • 6.8. Alle medlemmer af Njord er valgbarre til bestyrelsen. Ved manglende fremmøde kan et medlem skriftligt opstille til bestyrelsen.

§ 7. Ekstraordinær Årsdag 

  • 7.1. Ekstraordinær årsdag afholdes når bestyrelsen finder anledning dertil, eller hvis mindst 1/4 af klubbens medlemmer skriftligt og begrundet (med dagsorden) stiller krav herom.
  • 7.2. Indkaldelse til ekstraordinær årsdag (med begrundelse og dagsorden) udsendes til medlemmerne senest en uge efter bestyrelsens første møde efter modtagelse af kravet og med 2 ugers varsel.
  • 7.3. På dagsordnen indgår som minimum:
    • 1 Valg af dirigent
    • 2 Valg af referent
    • 3 Indkomne forslag
    • 4 Evt.
  • 7.4. Den ekstraordinære årsdag er beslutningsdygtig ved flertalsafgørelse uanset fremmøde, dog skal der ved vedtægtsændringer være flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.
  • 7.5. Fremmødte medlemmer har stemmeret.

§ 8. Klubbens ledelse.

  • 8.1. På årsdagen nedsættes der en bestyrelse for det kommende år.
  • 8.2. Bestyrelsen vælges for et år ad gangen
  • 8.3. Der er 5 medlemmer i bestyrelsen.
  • 8.4. Bestyrelsen konstituerer sig, på først kommende møde, på følgende måde:
  • Formand
  • Næstformand
  • Kassemester
  • 2 menige medlemmer
  • 8.5. Bestyrelsen beslutningsdygtig ved flertalsafgørelse. Hvis der er et lige antal medlemmer af bestyrelsen til stede ved afstemning, er formandens stemme afgørende.
  • 8.6. Klubbens daglige ledelse forestås af bestyrelsen, der er beslutningsdygtig, når tre bestyrelsesmedlemmer efter almindeligt varsel er mødt.
  • 8.7. Bestyrelsen fastsætter selv sine arbejdsrutiner
  • 8.8. Bestyrelsen er ansvarlig for at der kommer referater fra bestyrelsesmøder og årsdage på hjemmesiden.

§ 9. Regnskab

  • 9.1. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
  • 9.2. Senest 31. februar indgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisorer(nes) påtegning. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse på årsdagen.
  • 9.3. Klubbens folkevalgte revisorer(ere) har mulighed for at foretage uanmeldt revision
  • 9.4. For Njords forpligtelser hæfter alene Njord alene med sin formue.
  • 9.5. Over Njords medlemmer føres fortegnelse, der altid skal være i orden

§ 10 Tegningsret

  • 10.1. Bestyrelsen repræsenterer Njord udadtil, fører forhandlinger med autoriteter, kommunen mm.
  • 10.2. Foreningen tegnes af formanden alene eller af kassemesteren i forening med et bestyrelsesmedlem. Til køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt til foreningens optagelse af lån, kræves dog underskrift af et flertal af bestyrelsen.
  • 10.3. Til foretagelse af den daglige foreningsførelse, kan der meddelelses prokura.

§ 11. Daglige virke

  • 11.1. Ud over bestyrelsen har Njord flere udvalg, herunder et turudvalg og en instruktørgruppe.
  • 11.2. Bestyrelse / årsdagen eller medlemmer kan til enhver tid nedsætte andre udvalg.
  • 11.3. Instruktørgruppen består af klubbens instruktører samt instruktørføl.

§ 12. Opløsning

  • 12.1. Klubbens ophør skal vedtages på to følgende årsdage med minimum en måneds mellemrum, og med flertal på 2/3 af de afgivne stemmer pr. gang.
  • 12.2. Ved klubbens ophør skal evt. overskud fordeles efter klubbens formålsparagraf, af DGI-østjylland, til fremme af kystfriluftslivet i Århus Kommune.

§ 13 Ikrafttrædelse

  • 13.1. Vedtægterne er godkendt på årsdagen den 14. januar 1997.
  • 13.2. Vedtægtsændringerne er godkendt på årsdagen den 18. februar 2001
  • 13.3. Der er vedtaget ændringer i vedtægterne på d. ekstra ordinære årsdag 22.10.06
  • 13.4. Nye vedtægter er vedtaget 25-03-2007