Klubhuset finder man i vandkanten nedenfor Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Adressen er:

Badevej 19
8240  Risskov
CVR: 30621972

 

Huset tilhører, Gallo Idrætsforening. Husets (et A-hus) miderste del er opdelt i to rum i det første rum findes en vask hvorunder man åbner for vandet, og lukker for det igen inden man forlader og låser huset. På rummets sydlige væg findes et stativ med red

ningsveste, våddragter og diverse andet udstyr som f.eks pumper, træklinier, padlefloats.

Til venstre for stativet findes Njord´s opslagstavle med info om bl.a. aktiviteter,

sikkerhed, reservationskalender.

På stativet ved siden af opslagtavlen hænger klubbens allervigtigste bog: Logbogen, som man skal huske at udfylde hver gang man tager på vandet og afkrydse når man er kommet i land igen. Bogen tjener både som registrering af hvor vores kajakker er henne i verden, statistik over aktivitetsniveauet i klubben og sikkerhedsforanstaltning (selvom du gerne må undersøge lidt nærmere om det bare er en der har glemt at checke ind igen, før du alarmere SOK).

I det inderste af de miderste rum finder man Njords kommode i venstre hjørne ud mod vandet. Denne indeholder oftest kaffe og the til fri afbenyttelse. Desuden findes en gasbrænder, staldlygter, brændeovn, stearinlys, borde, stole og en altid ny udsigt.

Husets nordligste rum er vores kajakrum. Alle plastkajakker er klubkajakker og der er frit valg (for detaljeret beskrivelse se punktet 'kajakkerne'). Alle klubkajakker er forsynet med et nummer på fordækket som skrives ind i logbogen. I rummet findes desuden to glasfiberkajakker som tilhører IHÅ og ikke må benyttes af Njords medlemmer. På indersiden af dørene til kajakrummet findes skørter.